Om fodbold i Stouby
Stouby GIF Fodbold fusionerede i 2021 med Hornsyld IF. De etablerede sammen klubben ”Bjerre Herred fodbold”.
Siden 2017 har ungdomsfodbold i Stenderup, Rårup, Hornsyld og Stouby været organiseret i klubfællesskabet ”Sammenholdet”. Klubfællesskabet opstod med målet om at tilbyde mest muligt ungdomsfoldbold, lokalt, og for alle, og forene fællesmængden af frivillige kræfter omkring ungdomsfodbold.
I 2021 etableres ”Bjerre Herred fodbold” som en ny forening, som fusionerede seniorfodbold i Hornsyld og Stouby. Målet med den nye forening var bl.a. at skabe grundlag for en en-strenget organisering fra lokal ungdomsfodbold til lokal seniorfodbold, og et bredere lokalt tilbud om seniorfodbold til flere.
Bjerre Herred fodbold er kommet godt fra start, og har flyttet ungdomsfodbold med ind under samme navn. Vi opretholder det stærke fællesskab i klubsamarbejdet mellem de 4 oprindelige moderklubber i Stenderup, Rårup og Hornsyld og Stouby. Der er således lavet en ny samarbejdsaftale mellem Stenderup, Rårup, Hornsyld og Bjerre Herred fodbold, til afløsning for den hidtidige aftale under Sammenholdets navn. Stouby har fusioneret deres fodboldafdeling ind under Bjerre Herred fodbold, og indgår derfor som Bjerre Herred fodbold i den nye aftale.