Badminton 2018/2019:

Tirsdage 10.00 – 12.00 Seniorbadminton. Pris uændret, 400,00 kr. 
Tirsdage 16.00 – 17.00 Ungdomsbadminton. Pris tilgår snarest …
Onsdage 18.00 – 21.00 Motionsbadminton. Pris uændret, 400,00 kr.
 

Om kontingentstrukturen i Stouby GIF

Vi ændrede kontingentstrukturen i Stouby GIF fra og med sæsonstarten i september 2016.

Hvis du vil spille badminton onsdag aften i den kommende sæson så har du 2 muligheder.

Du kan betale udelukkende for at spille badminton og så betale 400,- pr. deltager, pr. sæson. Du kan ikke længere vælge at betale for en bane og så dele banen mellem f.eks. 6 personer. Hver person skal være tilmeldt og betale kontingent.

Alternativt kan du vælge at betale for et årsabonnement på 750,- kroner. Med et betalt årsabonnement kan du deltage i et ubegrænset antal aktiviteter. Vil du f.eks. spille badminton onsdag aften og tirsdag formiddag kan du frit gøre dette med et årsabonnement. Hvis du også får lyst til at prøve tennis så er det også inkluderet i årsabonnementet.

For den denne sæson prøver vi, som noget nyt: fri deltagelse. Altså uden fast bane.

Det betyder at du ikke længere har en fast tid på en fast bane. Du kan komme og spille onsdage mellem 18.00 og 21.00. Som udgangspunkt må der kun spilles double på banerne. Spilles der double og der er nogen der venter på at få en bane så må man spille en kamp færdig og så stille sig i køen og vente på at næste bane bliver ledig.

Er der ledige baner, og er der ikke nogen der venter på at få en bane – vil det undtagelsesvist være tilladt at spille single. Bliver der under afvikling af en singlekamp kø til banerne, så er det tilladt at spille sættet færdigt og herefter stoppe kampen.

Vi håber at ovenstående system kommer til at fungere tilfredsstillende. Skulle det i mod forventning vise sig at det bliver et problem, at vi er for mange på samme tid, så må vi prøve at indføre et bane-booking system.

Håber vi ses til badminton!

Nyheder

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.